Hvorfor et autoliftservice?

I henhold til lovgivningen skal der årligt udføres et sikkerhedseftersyn på autolifte – Bekendtgørelse NR 1109 Af 1992. Sikkerhedseftersynet skal udføres af en sagkyndig som har indgående kendskab til liftens opbygning – herunder sikkerhedsfunktioner.

Du kan være sikker på at vores serviceteknikere løbende holder sig opdaterede med ændringer i branchen og således kan de yde en effektiv og korrekt service ude hos dig, så din autolift altid er i forsvarlig stand.

De lovpligtige sikkerheds- og driftseftersyn på din autolift har vores højeste prioritet.

Hvad er et driftseftersyn?

Et driftseftersyn er et forebyggende eftersyn af din autolifts funktion. Alle autolifte har brug for vedligeholdelse, for at kunne yde deres bedste.

Vi udfører altid driftseftersyn samtidig med et sikkerhedseftersyn. Vores erfaring siger at, værkstedet ikke altid får vedligeholdt liftene.

Selvom din autolift virker til at være sikker og forsvarlig, er det en god idé, at få gennemført jævnlige driftseftersyn.

Ved at få gennemført jævnlige driftseftersyn kan du derved:
  • Reducere risikoen for driftstop og dermed spare omkostninger i forbindelse hermed.
  • Øge chancen for at, det lovpligtige sikkerhedseftersyn klares uden store omkostninger.
  • Reducere risikoen for arbejdsulykker. Mange fejl opdages i tide ved driftseftersyn.
  • Du vil være i stand til at yde en mere sikker og bedre service. 

Hvad indeholder et driftseftersyn?

Ved et drifteftersyn er der fokus på drift, reparation og vedligeholdelse. De forskellige dele bliver kontrolleret, justeret, smurt og hvis nødvendigt, efter aftale udskiftet.

Hvad er et lovpligtigt sikkerhedseftersyn?

Et lovpligtigt sikkerhedseftersyn er et eftersyn af sikkerheden på din autolift. Ifølge lovgivningen er det et krav, at materialer og maskiner, der kan udgøre en fare for mennesker og omgivelser, skal efterses.

Et lovpligtigt sikkerhedseftersyn skal foretages årligt. Du kan bestille dit lovpligtige sikkerhedseftersyn her.

Hvad indeholder et lovpligtigt sikkerhedseftersyn?

Ved et lovpligtigt sikkerhedseftersyn efterser serviceteknikeren:
  • De mekaniske dele
  • Sikkerhedsudstyr
  • Betjeningsorganser
  • El-udrustning
  • Pneumatik
  • Hydrauliske komponenter
  • Energitilførsel 
Herunder foretages der undersøgelser og afprøvninger, for at bl.a. sikre at indstillingerne er korrekte, at de sikkerhedsmæssige dele bliver kontrolleret og at bæringsdelene er i forsvarlig stand.

Mere detaljeret bliver følgende kontrolleret på en to-søjlet spindeldrevet lift:
  • Bæremøtrikker for slitage.
  • Kædehjul og led/kæde brudssikring.
  • Løftevogn, glideklodser, styreruller.
  • Sikkerhedswire.
  • Efterspænding af fundamentbolte i henhold til fabrikantens krav.
  • Top og bundstop.
  • Lige styring og overvågning.
  • Obstruktion – hvis autoliften er forsynet med denne anordning.
  • Svingarme – stop og svingarmsbegrænsning.
  • Bærepude.
  • Kontrol af tæring/revner i arme og bæredele.
  • Fodafviser/akustisk signal.
Efter endt eftersyn, påsætter vi et servicemærkat på din autolift. Så er du aldrig i tvivl om, hvornår næste eftersyn skal gennemføres. Samtidig kan Arbejdstilsynet se, at din autolift overholder kravet om et årligt sikkerhedseftersyn.

Hvordan kan du undersøge din autolifts sikkerhed?

Allerførst bør du læse autoliftens manual grundigt igennem for bedre at kunne forstå autoliftens funktioner og betjening. Dernæst bør du jævnligt kontrollere autoliftens funktioner og at disse fungerer korrekt.

Læg mærke til unormal drift og lyd og tilkald tekniker hvis du er i tvivl om liftens sikkerhed. 

Tilkald tekniker: 55 46 15 10

Bestil dit autoliftservice her

Du kan nemt booke et drifteftersyn, en serviceteknikker eller et sikkerhedseftersyn. Udfyld formularen og vi giver dig svar på din autoliftservice hurtigst muligt.
Loading

Har du yderligere spørgsmål eller brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at ringe til os. Vi er klar til at hjælpe dig med din autolift og svarer altid på dine spørgsmål.

+45 55 46 15 10

Vi ringer til dig. Det er nemt.

Vi er klar til at ringe til dig. Lad os ringe dig op så vi kan tale sammen om din autolift.

Loading